Forældre
#FODBOLD FOR ALLE
Af klubbens forældre forventer vi:
- Aktiv og engageret involvering i arbejdet omkring de enkelte hold og i klubben som helhed
- At man møder op til kampe og støtter holdet
- At man bakker op om klubbens indsats for børnenes trivsel og lyst til at gå til fodbold
- At man respekterer trænerens dispositioner og ikke blander sig i taktikken
- At man giver opmuntring til alle spillere under kampen
- At man respekterer dommerens kendelser og ikke kommenterer på dem
- At man kender De 10 forældrebud (se nedenfor) og følger dem
- At man indgår i en kørselsordning
- At man hjælper med klubaktiviteter – enten ved at indgå i en af klubbens forskellige arbejdsgrupper, eller ved at hjælpe til ved enkeltstående arrangementer
De 10 forældrebud:
- Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det
- Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille
- Ophold dig kun langs den ene sidelinje og i god afstand til trænere og spillere
- Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende
- Respekter dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder
- Skab god stemning ved kampene – byd f.eks. udeholdets forældre på kaffe
- Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet
- Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke
- Bak op om holdets og klubbens arbejde, din indsats bliver værdsat – ikke mindst af dit barn
- Husk på, at det er dit barn, som spiller fodbold, ikke dig
VORES SPONSORER
Et sponsorat er en fantastisk mulighed for at bringe din virksomhed frem i lyset, og samtidig støtter du sporten i dit nærområde.